Nyhedsbrev – Amager Academy / En ny sæson er sparket i gang
- Betina Slot Olsen & Michael Dyhr Richmann
- 12. sep.
- 6 min læsning
Kære spillere, forældre og samarbejdspartnere,
Så er nyhedsbrevet tilbage – og samtidig er en ny sæson sparket i gang. Vi skriver start-september og vi glæder os til endnu en sæson hos Amager Academy fyldt med udvikling, sammenhold og masser af fodboldglæde!
I denne måneds nyhedsbrev skyder vi fra hoften - i øst og vest, med alskens spændende nyheder fra akademiet.
God læselyst!
Nyt trænerteam og velkommen til Mathias Trane Vi er meget glade for at kunne præsentere klubbens nye Head Of Coach, Mathias Trane, som kommer med stor erfaring og masser af visioner for akademiets fremtid. Fredag fangede vi ham forud for en travl dag på akademiet. Her har redaktionen bag dette nyhedsbrev fået muligheden for at stille ham tre hurtige spørgsmål, så vi alle kan blive lidt klogere på, hvilke tanker Mathias går med ift. hans nye job;
-Â Â Â Â Â Â Â Hvad motiverede dig til at tage jobbet som Head Of Coach hos Amager Academy?
Det der motiverende mig ved at tage jobbet som HOC er flere ting. Først og fremmest værdsætter jeg højt at arbejde med gode og ambitiøse mennesker der gerne vil udvikle. Jeg har fra mine første samtaler til nu - oplevet en masse trænere, ledere og specialister, der alle arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for at vores spillere trives og har de rette udviklingsmuligheder. Yderligere ser jeg store muligheder for også selv at udvikle mig i miljøet, hvilket også har haft stor betydning for min beslutning om at blive en del af akademiet.
-Â Â Â Â Â Â Â Hvad er din overordnede vision i stillingen som Head Coach hos Amager Academy?
Min og vores overordnet vision er, at skabe et trygt og ambitiøst udviklingsmiljø, hvor der skal være plads og fokus på den enkelte spiller samt hele tiden være nysgerrige på, hvordan vi kan blive endnu dygtigere og skubbe til overliggeren.
-       Hvad glæder du dig allermest til i din nye rolle?
Jeg glæder mig til at se udviklingen. Jeg glæder mig til at se resultatet af de indsatser og projekter vi søsætter og så glæder jeg mig til at møde en masse glade spillere på banerne der trives og synes det fedeste i verden er, at komme til fodbold på akademiet.
Ny træner på U19
Udover tilgangen af Mathias Thrane kan vi også præsentere et nyt og spændende trænerteam på U19. Den nye konstellation består af Mads Laugesen, Tim Kindler Hansen og Gustav Skouboe. Den nye spændende trænerduo er allerede i gang med turneringen. De råder over en spændende gruppe af talenter, hvor flere af vores U19-spillere endda fået debut på førsteholdet – et stærkt bevis på den udviklingsvej, vi ønsker at skabe.
Samarbejde med Team Copenhagen
Klubben er gået ind i et tættere samarbejde med Team Copenhagen. En del af den konstruktion er morgentræning. Det giver nogle ekstra træningspas, hvor der er tid til at arbejde med at udvikle hele spillere både fysisk og mentalt.

Velkommen til vores nye talenter på U10
Vi er stolte af at kunne byde velkommen til vores helt nye U10-hold. Her spirer de næste generationer af Amager Academy-talenter, og vi glæder os til at følge deres rejse på- og uden for banen. Det forlyder, at gruppen er kommet godt fra start. Vi glæder os til at følge jer de næste mange år på akademiet. Velkommen til både spillere og forældre!
U16 – stærk start på sæsonen
Vores U16-hold er også en del af en forholdsvis ny konstruktion, som bliver spændende at følge. At dømme ud fra resultaterne, så er holdet kommet flyvende fra start. U16 er allerede videre i pokalturneringen, energien er høj, og med flere nye spillere på plads ser det ud til at blive en både spændende- og lovende sæson.
Fællestur til Esbjerg
Sæt kryds i kalenderen i efterårsferien! Næste store fællestur går til Esbjerg. Det er en af årets store begivenheder, da samtlige hold fra U11 til U16 drager afsted sammen. Det er helt fantastisk at rejse sammen som en stor familie. Det bliver en weekend fyldt med fodbold, oplevelser og ikke mindst styrket sammenhold på tværs af årgangene.
Styrket samarbejde med vores moderklubberÂ
Vi er glade for at kunne fortælle, at samarbejdet med 1. senior i både Fremad Amager og B1908 nu bliver yderligere styrket. Det sportslige setup i AC Amager Academy løftes markant med ansættelsen af en fuldtids Head of Coach samt en transitionstræner, der – ud over at være en del af trænerstaben i B1908’s 1. senior – også har som opgave at støtte vores ældste akademispillere i den afgørende overgang til seniorfodbold.
I den forbindelse udtaler Akademileder Nikolaj Borge;
"Vi er meget taknemmelige over begge moderklubbers vilje til at støtte talentudviklingen på akademiet. At kunne lade spillere træne med i seniormiljøer og få kampminutter på seniorniveau har stor værdi – både for vores arbejde og ikke mindst for spillerne selv. Ud over at glæde mig på spillernes vegne er jeg også glad på klubbernes vegne over, at vi nu er nået dertil, hvor man kan se en direkte linje fra akademiet til vores bedste seniorhold."
Hvis vi bare lige skal nævne et par eksempler på overgangen fra akademi- til seniorfodbold i f.eks. Fremad Amager, så er Emil Pedersen, der indtil i sommers var en fast del af vores U19-hold, nu tilknyttet 1. senior. Han er holdkammerat med Bertram Manniche og Mads Gernsøe, begge tidligere akademispillere. Derudover træner Joseph Ssendyowa og Sebastian Gubi to gange om ugen fast med Fremad Amagers førstehold – og Joseph har allerede fået sine første minutter i kamptrøjen. Tillykke til Joseph. Endvidere er det vores klare forventning, at flere vil få muligheden for et træningsforløb allerede i løbet af 2025.
Også hos vores anden moderklub; B1908 har flere af vores nuværende U19-spillere allerede fået deres debut på seniorniveau. Det gælder David Ballisager, Efe Kantin, Leo Myers og Jonathan Lopez, der alle har taget skridtet ind i klubbens førsteholdstrup.
En helt særlig historie knytter sig til Malthe Pihl, vores U19-keeper, som har været medlem af B1908 i mere end otte år. Malthe har ikke blot fået debut, men har også allerede været omkring flere træningskampe i klubbens førsteholdstrup. Hans historie er noget, vi er ekstra stolte af, da han dermed følger i sin fars fodspor. Faderen spillede også i B1908 og blev for efterhånden en del år siden kåret til Årets Ungdomsspiller i klubben – en arv, som nu lever videre gennem Malthe. Denne historie er noget helt særligt – derfor har vi valgt, at månedens portræt skal handle om Malthe Pihl.

MÃ¥nedens portrætboks - Malthe Pihl – en rigtig B1908-drengÂ
Malthe Pihl trådte som 10-årig ind i B1908. Han startede i øvrigt som angriber og med vores nuværende akademileder som træner, men skiftede position som U12 og har siden været målmand – en rolle, hvor han har udviklet sig markant igennem årene. Han har gennem de sidste otte år repræsenteret både B1908, Amager Talent og AC Amager. Således har Malthe været med på hele akademiets udviklingsrejse. I dag er han kendt som en målmand med stærk arbejdsdisciplin og ro i sit spil. Debuten på B1908’s 1. senior – suppleret med de første træningskampe i truppen – er kulminationen på mange års hårdt arbejde og en familietradition. Malthe har allerede været i kamp og her leverede en fremragende præstation. Han var således indirekte årsag til, at B1908 endte med at vinde kampen.
Malthes far var selv ungdomsspiller i klubben og blev dengang hædret som Årets Ungdomsspiller. For Malthe er det derfor ikke bare en debut, men et øjeblik der binder generationer sammen i klubbens historie. Vi glæder os alle til igen at se Malthe agere sidste skanse. Vi ønsker dig fortsat god vind med karrieren.
Amager Academys Venner
Inden vi slutter dette nyhedsbrev, sÃ¥ vil vi lige dele en rigtig dejlig historie med jer. Der blev indsamlet en masse penge til vores 12-timers løb. Her gik 20% af alle de indsamlede midler til børnecancerfonden. De blev rigtig glade for donationerne. Herunder kan du se hvad hvert hold løb ind af sponsorkroner. Vi slutter med Amager Academys motto - Sammen stÃ¥r vi stærkere! Og hov – HUSK, det er aldrig for sent at støtte med et medlemskab hos vennerne – fordi ingen skal stÃ¥ alene. Ønsker du at hjælpe spillere der ikke har samme muligheder, som dit eget barn? SÃ¥ kan du købe et støttemedlemsskab til den nye sæson 2025/26 ved at sende 250 kr. -> MobilePay 43015 -> Skriv din mailadresse i kommentarfeltet, nÃ¥r du swiper pÃ¥ MobilePay!Â

Til slut vil vi ønske jer alle sammen en god sæson. Vi håber at se jer på sidelinjen – ikke bare til jeres egne børns kampe – men også til andre af akademiets kampe. Det styrker fællesskabsfølelsen.



