top of page

Sidste nyhedsbrev fra Amager Academy inden vi alle går på en velfortjent sommerferie

  • Betina Slot Olsen & Michael Dyhr Richmann
  • 2. jul.
  • 3 min læsning

Kære spillere, forældre og venner af Amager Academy


Sæsonen er nået sin afslutning, og inden vi alle tager en velfortjent sommerpause, vil vi gerne give jer et overblik over, hvordan vores hold har klaret sig – samt sende et stort TAK for støtten gennem hele året! Sidst i nyhedsbrevet kommer som altid lige lidt generelle oplysninger.


Her følger et kort overblik over sæsonens Resultater


- U19: Sluttede sæsonen med et 2-4 nederlag og ender samlet som nummer 13 i divisionen.

- U17: Var gået tidligt på sommerferie og endte med en afklapsning på 0-10. Det ændrer dog ikke ved, at holdet gennem hele sæsonen har skabt en række flotte resultater. Holdet slutter som nummer 10 i divisionen.

- U15: Ender sæsonen på en 11. plads. Der har generelt været en positiv udvikling hos U15-drengene gennem sæsonen.

- U14: Slutter som nummer 2 – á point med AB. U14-knægtene havde bedre målscore, men taber på indbyrdes opgør. En stærk præstation og en flot sæsonafslutning med en 2-1 sejr!

- U13: Slutter med en 2-1 sejr og ender som nummer 9 – to sejre i de sidste to kampe vidner om et hold, som har fundet formen!


De yngre årgange


Weekenden stod på stærkt besatte sommerturneringer for både U10, U11 og U12.


- U12: endte efter flot spil på en absolut godkendt 6. plads til Beierholm Køge Cup.


- U11: stillede med to hold til Beierholm Køge Cup. Det ene spillede sig til en flot 3. plads, kun overgået af FCK og FC Nordsjælland – imens det andet gik hele vejen til finalen, men tabte desværre til Greve. En stærk præstation!


- U10: Vandt deres indledende gruppe ved Køge Cup, vandt kvartfinalen, men måtte se sig slået i semifinalen af Fløng. De sluttede således som nummer 3 – fantastisk turnering!


Fysisk træning og sommerprogram


Selvom fodbolden holder pause, gør formen det ikke! Vi har lagt sommerprogrammer for de ældre årgange med fokus på fysisk træning og skadeforebyggelse – der er fra akademiets side en klar forventning om, at alle møder op og har gennemført det fysiske sommerprogram, så den enkelte spiller undgår belastningsskader fordi spillere har ligget stille hele sommeren.


Prøvetræning og næste sæson


Hele ugen har vi haft prøvetræning for kommende U16 og U17-spillere, og vi har set masser af talent, som vi glæder os til at arbejde videre med. Nu starter forberedelserne til næste sæson, hvor vi har store ambitioner på tværs af alle årgange.


Tak for støtten – og 12-timers løbet!


Vi sluttede af med et fantastisk 12-timers løb, hvor vi samlede en god portion penge ind til både Børnecancerfonden og AC Academys Venner. Tusind tak til alle sponsorer og deltagere – I gør en forskel. Igen; TAK!!!!

-        Fire drenge løb 106 runder – hvilket svarer til et helt marathon – godt kæmpet!

 

Og i øvrigt; så kiggede U17 og U19 forbi sent om aftenen efter en lang tur hjem fra Kolding. Selv med en lang kamp og køretur i benene valgte de at støtte op om det fine arrangement og tage et par runder på løbebanen. Det vidner om ægte Amager Academy spirit – og det fællesskab vi har på akademiet. Got gutter!

 

Og lige så vigtigt; TAK til alle de frivillige der har stået bag det her arrangement. Det har kostet blod, sved og tårer. Men vi gør det igen til næste år!



God sommer!

AC Academy er nu officielt gået på ferie. Vi ønsker jer alle en skøn sommer, masser af sol, afslapning – og måske lidt bold på stranden. Vi ses stærkere end nogensinde til den nye sæson!


Video 12-timersløbet

 
 
 
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Tak for din tilmelding!

bottom of page